Vængernes Beboerlaug 

Bestyrelsen

  • Ingrid Lauritzen
  • Lennart Horndrup
  • Torben Petersen
  • Peter Jakobsen 
  • Tommy Völcker
  • Vængenyt

          Hvis du ikke kan åbene vængenyt så download Adobe Reader ved at klik her 

     

     

     

    Copyright ® 2009 nederbyvaenget.dk  
    Webmaster : webmaster@nederbyvaenget.dk 
     

    Vængernes Beboerlaug

    • Vedtægter for Vængernes Beboerlaug. 

     

      §1  Foreningens navn er Vængernes Beboerlaug.
            Foreningens adresse er den til enhver tid værende oldermands adresse.
            Foreningen er hjemmehørende i Haderslev kommune.

     

      §2  Foreningen er stiftet med det formål at varetage alle de forpligtelser, der er
            pålagt området med hensyn til vedligeholdelse og drift af veje, stier,
            legepladser, grønne områder og fællesantenneanlæg m.v., og i øvrigt at
            varetage beboernes fællesinteresser bl.a. ved forhandlinger med offentlige
            myndigheder.

     

      §3  Hver ejer – for andelsboliger hver lejer (i det følgende benævnt lejer) – af
            selvstændig bolig i udstykningsområdet der omfattes af byplanvedtægt nr. 26 i
            Haderslev kommune, er ifølge tinglyst deklaration pligtige at være medlemmer
            af foreningen. Som medlemmer kan endvidere herudover efter
            generalforsamlingens godkendelse optages ejere af ejendomme, der er
            beliggende inden for fællesantennens naturlige område. I tilslutning til nye
            udstykninger skal bestyrelsen forelægge for generalforsamlingen, om der
            skal ske udvidelse af foreningens medlemskreds og deraf følgende
            vedtægtsændringer.
            Såfremt en selvstændig bolig skifter ejer/ lejer er den nye ejer/lejer pligtig at
            være medlem af foreningen. Ved afhændelse af en ejendom, ophører
            medlemskabet, og det udtrædende medlem har intet krav over for foreningen
            eller dens formue. Ejes en ejendom af flere i forening, hæftes solidarisk over
            for foreningen for kontingenter m.v.

     

      §4  Det påhviler de enkelte medlemmer selv at renholde de i området værende
            private boligveje i overensstemmelse med forskrifterne i lov nr. 288 af 7.6.1972
            om private fællesveje samt lov nr. 140 af 25.3.1970 om vintervedligeholdelse
            og renholdelse af veje. Der henvises navnlig til lov om privat fællesvej §§57 og
            58 og til lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
            kapitel 7 (§§11-14).

     

      §5  Beboerlauget overtager først forpligtelser og rettigheder vedrørende veje og
            stier, fællesarealer, grønne områder, fællesantenne m.v. efter afholdt,
            godkendt afleveringsforretning med Haderslev kommune, og når hver enkelt
            etape er udbygget.

     

      §6  Fællesantenneanlægget med hovedledninger tilhører foreningen og
            vedligeholdes og fornyes af denne, dog at de på de tilsluttende ejendommes
            grund beliggende stikledninger vedligeholdes af ejerne.
            Foreningen kan af Haderslev kommune pålægges at tilslutte
            fællesantenneanlægget yderligere grundejere, uden at dette dog medfører
            udgifter for foreningen, dog således at foreningen ikke kan pålægges at drive
            og vedligeholde mere end en antenne. Ved tilslutning af nye ejere/lejere
            opkræves et tilslutningsgebyr og årligt kontingent for hver selvstændig bolig.
            Der må ikke oprettes yderligere antenneanlæg inden for foreningens til enhver
            tid værende område.

     

      §7  Med hensyn til kloakbidrag m.v. samt betalingen heraf for de enkelte
            medlemmer henvises til ”Betalingsvedtægt for hovedkloakforsyningen” for
            Haderslev kommune af 15. januar 1974 og ”Betalingsvedtægt for
            detailkloakforsyningen” for Haderslev kommune.

     

      §8  Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær
            generalforsamling afholdes hvert år i oktober måned med følgende dagsorden:

            1. Valg af dirigent.

            2. Bestyrelsens beretning.

            3. Godkendelse af foreningens reviderede regnskab for det forløbne
                 regnskabsår.

            4. Fremlæggelse af foreningens budget for det kommende regnskabsår.

            5. Fastsættelse af kontingenter og gebyrer.

            6. Indkomne forslag.

            7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

            8. Valg til stående udvalg.

            9. Eventuelt.

            Indkaldelse til generalforsamling (bilagt revideret regnskab og budgetforslag)
            udsendes skriftligt med 14 dages varsel. Forslag der ønskes behandlet på
            generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 15.
            september. Kun medlemmer og ægtefælle/samlever har adgang til
            generalforsamlingen. Særlig tilladelse kan dog gives af bestyrelsen.

            Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen således:

            I lige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer

            I ulige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer

            Valg til bestyrelsen sker skriftligt, såfremt der opstilles flere end det antal
            medlemmer, der skal vælges. Genvalg kan finde sted.

            Ved de enkelte valg kan stemmesedlen højst påføres lige så mange navne som
            det antal, der skal vælges. Ethvert medlem er pligtigt at modtage valg til en
            fuld periode.

            På hvert års generalforsamling vælges endvidere:

            2 suppleanter til bestyrelsen

            2 revisorer

            1 revisorsuppleant

            Hver selvstændig bolig med dertil hørende anpart i veje og fællesarealer har to
            stemmer repræsenteret enten ved ejer/lejer alene eller ved ejer/lejer med
            ægtefælle/samlever, og alle beslutninger afgøres ved simpelt flertal – om
            vedtægtsændringer se dog §11.  

            Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt, men hver selvstændig bolig kan på
            egne eller andres vegne højst afgive fire stemmer.

            Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes,
            når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Hvis ikke mindst ¾ af
            de medlemmer der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er
            til stede på generalforsamlingen, kan generalforsamlingen nægte at behandle
            dagsordenen 

     

      §9  Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer der alle vælges på
            generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med oldermand, kasserer og
            sekretær. Bestyrelsen er legitimeret til med bindende virkning for samtlige
            medlemmer at foretage enhver for opfyldelsen af foreningens formål nødvendig
            disposition.

            Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder, i hvilke et flertal af
            bestyrelsens medlemmer skal deltage, for at gyldig beslutning kan tages.

            Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal - ved stemmelighed
            får oldermandens stemme udslaget. Bestyrelsen fastsætter selv sin
            forretningsorden. Bestyrelsen fører protokol over forhandlinger og beslutninger
            på generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Referat af generalforsamlinger
            underskrives af generalforsamlingens dirigent og af de på generalforsamlingen
            tilstedeværende medlemmer af såvel den afgående som den nyvalgte
            bestyrelse.

            3 medlemmer af bestyrelsen i forening, herunder oldermanden tegner
            foreningen. Ved køb, afhændelse, pantsætning, optagelse af lån,
            afleveringsforretninger, forvaltning af foreningens formue m.v. tegner hele
            bestyrelsen.

     

      §10 Vedtægtsændringer på den ordinære generalforsamling kræver, at mindst 2/3 af
            samtlige stemmeberettigede i foreningen stemmer herfor. Såfremt forslaget
            uden at være vedtaget efter denne regel, har opnået tilslutning fra
            mindst 2/3 af de afgivne stemmer, afholdes ekstraordinær generalforsamling
            inden 30 dage og på denne kan forslaget – uanset antallet af fremmødte -
            vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer.  

     

      §11 Foreningens regnskabsår er 1/8 – 31/7. Senest den 1/9 afgives regnskabet af
            kassereren til revisorerne, der derpå har at foretage revisionen og at afgive
            det reviderede regnskab med påtegning om revisionens foretagelse og
            eventuelle revisionsbemærkninger til foreningens bestyrelse inden den 15/9.
            Kontingent til foreningen betales for et år ad gangen. Der betales et
            kontingent for hver selvstændig bolig, jfr. §3, og dette betales af den ved
            opkrævningens fremkomst til enhver tid værende ejer/lejer. Kontingent betales
            efter påkrav og fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
     
      §12 For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens aktiver.

            Således vedtaget den 23. november 1999.   

       

      Vedtægter for Vængernes Beboerlaug.